Trænings info

Morgenmotionisterne M/K V/Norma & Birthe
Vi starter med en grundig opvarmning af alle muskelgrupper til god musik. Vi skal arbejde med kondition, styrke, balance, og have sved på panden. Vi træner med vægte, elastikker o.s.v. Effekt på den lille Redondo bold, lidt senior workout, lidt dans til latinamerikanske rytmer (Zumba og Zumba toning) Vi skal også bruge lattermusklerne, og det hele afsluttes med afslapning og udstrækning. Derefter vil der være socialt samvær, så husk kaffe eller the. Vi er igen i år 2 instruktører på holdet, så vi kan tilgodese alle. Både de der ønsker tempo og fart, men også til dem der ønsker det lidt roligere. Alle kan være med – både mænd og kvinder.

Puslinge V/Line, Mia, Ida, Erica m.fl.
Skal kunne være til gymnastik uden mor og far.
Er i klar?! Vi skal i år lave en masse sjove og spændende ting, der skal være fuld fart på, og vi skal i løbet af sæsonen prøve en masse nye ting. Vi skal bevæge os til musik, bruge hallens redskaber, stimulere kroppens motoriske sanser, lege en masse lege og grine i høj grad. Der skal ske en masse, og vi skal være trætte, når vi går hjem. Der er plads til alle, og alle kan lære noget. Så tag dit gymnastiktøj på, højt humør og en masse energi, og så ses vi i hallen til mange gode timer - vi glæder os!

Forældre/Baby V/Anja & Caroline
Aldersgruppe: 1-2år, med forældre, bedsteforældre e.l.
Tag hinanden i hånden og kom til familiegymnastik. Vi synger og laver fagter til. Vi kravler / går på redskaberog bruger vores balance, styrker vores motorik. Vi laver afslapning og udfordre os selv og vores børn.

Forældre/Tumlinge V/Anja & Caroline
Aldersgruppe: fra 2-4 år, med forældre, bedsteforældre e.l.
Tag hinanden i hånden og kom til familiegymnastik. Her skal vi bruge vores krop, lære at være selvhjulpen, få pulsen op, udfordre vores små kroppe og opbygge flere muskler. Vi løber, hopper, leger, kravler, triller, slå kolbøtter, klatrer rundt og finde balancen. Vi skal være på redskaber, synge sange og prøve at slippe den voksnes hånd. Men først og fremmest skal vi have det sjovt sammen.

Mini Jump v/ Dorte & Line m.fl.
For dig der er vokset fra puslinge og gerne vil springe mere i trampolin, lære at stå på hænder, slå vejrmøller, araberspring, og selvfølgelig have det super sjovt når du lærer en masse om hvad din krop kan, og kan komme til at kunne, hvis bare man bliver ved med at øve sig. Vi skal varme op med sjove lege, hvor du også bliver udfordret, men mest af alt skal vi ha det sjovt.

Junior Jump V/ Dorte & Line m.fl
Velkommen til spring i minitrampolin og på team-track (air måtte). Vi skal lære dig at
springe høje saltoer, både lukkede og strakte, evt. med skruer. Vi skal sætte spring sammen, så kraftspring slutter med saltoer, og araberspring ender med flikflak eller baglæns saltoer. Vi varmer grundigt op, så hele kroppen er klar til extreme udfordringer. Hop i dit bedste gymnastiktøj, og husk hårelastikken, og helst bare tær'- eller springsko. Vi glæder os til at undervise og udvikle jer og jeres kroppe. Kom og prøv os af, også selvom du selv tænker, det her kan jeg ikke –vi skal nok lærer dig det.

Jumpers V/ Dorte, Marianne, Line m.fl.
Grundig opvarmning af hele kroppen - spændende springserier, små rytmedele. Vi skal træne / lære alle typer af salto, også med skruer. Vi skal træne dobbelt spring i trampoliner og på air måtte. Vi lægger vægt på den tekniske læring om det enkelte spring og hvorfor kroppen gør som den gør, når man påvirker den med fart, kraft og afsæt. Vi vil giver den gas hver gang, hvis I vil.

Rytmepiger I & II V/ Emilie & Sine
Så er det nu! Er du klar på at lave en masse god rytmisk gymnastik, så er det her holdet for dig. Vi skal i løbet af sæsonen lege, lave styrke, træne vores kondition og blive godt smidige. Vi skal lave spring over gulv, øve balancer, lave serier og prøve kræfter med forskellige håndredskaber. Hele året arbejder vi hen imod at lave en fed opvisning. Det bliver super sjovt, udfordrende, spændende, vi skal have nye venner og grine en masse. Man behøver ingen erfaring, men blot have lysten til at lære en masse. Det bliver et år med fuld smæk på, så kom glad til en masse dejlige timer med os – vi glæder os til at se jer!

Zumba V/Lone
Max 50 deltagere på holdet, man skal være fyldt 16 år i 2016
Sjovt, nemt, anderledes, dansebaseret effektfuld træning for både krop, sind og sjæl.